TILGANG
" De fleste problemer er oftest menneskeskabte. Og hvor der er problemer, er der også potentiale.
Der findes altid en løsning på et problem – vi skal bare finde den ".
Min metode, inspireret af psykologien, danner en overordnet ramme for at identificere de elementer, der former samtaler, fremmer indsigter og skabelsen af det konkrete mod et værdifuldt mål.
Faserne er:
Midlet er altid det samme: At formidle det, der er vigtigt, så andre forstår, mærker og engagerer sig i det.
Lyder det interessant? Så lad os tale sammen.
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Samarbejde
Mit firma har samme navn som mig, og jeg er gået solo for at kunne hjælpe de helt rigtige små og mellemstore virksomheder. Ligesom dig søger jeg efter det bedste potentiale at investere min tid i. Derfor er tilgangen til samarbejdet enkel.
En uformel snak.
Ethvert samarbejde starter med et spørgsmål, der senere bliver til et projekt, vi har sammen. For at finde ud af, om projektet skal laves af os, mødes vi uformelt og taler om de tre vigtigste elementer for succes: virksomheden, mennesket eller menneskerne og potentialet.
Et fælles mål.
Skal vi arbejde sammen, vil den første opgave være at definere en række realistiske mål, en tidsplan og et team. Der tages også hensyn til de vigtigste interessenter.
En kendt økonomi.
Jeg arbejder primært med fastprismodellen, men er også fleksibel over for andre økonomiske modeller, hvis potentialet er større end budgettet.
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Økonomi
At skabe noget godt kræver erfaring, tid og løbende tilpasning, uanset om det er en samtale, en workshop eller et strategiskprojekt.
Inden vi vil lave noget sammen, aftaler vi en fast pris, så du undgår økonomiske overraskelser.
Prisen fastsættes, efter vi har talt sammen, og jeg kender virksomheden, menneskerne og projektet bedre.
Har du mere potentiale end økonomi, kan vi aftale et lån, en bonus eller warrants.
Og i sjældne tilfælde hjælper jeg mennesket bag det hele uden beregning – hvis der er tale om et kærligt menneskeligt skub.
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Lad os mødes.
Et projekt er noget, vi ønsker at løse og opnå succes med sammen.
Ingen projekter er for små, men nogle få kan dog ikke betale sig.
Uanset hvad, skader det ikke, at vi mødes fysisk eller virtuelt og taler om det, der fylder mest for dig.
Hvis jeg ser potentiale og kemien er på linje, kan vi indgå i et reelt samarbejde.
Lad os mødes om det der er vigtigt for dig
Jeg samarbejder med de bedste hjerner og brands. Det kan du læse mere om her.